Desavouering

Gennem syv års skolegang er det efterhånden blevet mig klart, at der hos lærere i folkeskolen er en generel tendens til at være snæversynet.

Matematik er et fag af første rang, og det kan i længden derfor let blive for kedeligt at lave opgaver, der er af samme art hele vejen igennem folkeskolen. Hvis man kunne kombinere det med noget praktisk, som det fx foregår i fysik/kemi, ville det måske hjælpe nogen til at forstå det bedre og dermed skabe begejstring, for nogle mennesker har mere brug for det praktiske end det teoretiske.

Fremlæggelser om, hvorledes matematikken bliver anvendt i dag og perspektivering af tallene, ville formentlig også være en hjælpende hånd til skabelsen af en positiv stemning i klasselokalet.

I det øjemed kunne det foreslås, at der hver anden uge var fremlæggelse i matematik, således at vi også bliver vant til det. Det, at kunne fremlægge, kommer naturligt til nogen, mens det for størstedelen gælder, at de skal trænes og kritiseres på konstruktiv vis.

Danske skoleelever mangler generelt indflydelse på undervisningen i fagene. Det skal der rettes op på, og politikerne samt lærerne skal lære ikke at være så snæversynede, som de let forekommer at være i dag.

På sin vis er det lidt for dårligt, at jeg ikke er meldt ind i skolerådet på min skole, for jeg har nogle ting, jeg gerne vil have drøftet. I stedet gik pladsen til en anden fra min klasse, som endnu ikke vides at kunne varetage opgaven.

Hvis tilfældet er, at hun ikke er i stand til at varetage opgaven, griber jeg glædeligt ind.